SKUESPILLETS KRAFT

Skuespillets Kraft

Hos DNIakademi bliver vi inspireret og påvirket af kreativitet og kunst. Vi oplever en sammenhængskraft mellem den skabende kunst og den åbne, resultatorienterede virksomhed.

Kunst spejler samfundet og arbejdspladsen, og er derfor fantastisk til at stille spørgsmål, og til at give et billede af virkeligheden. Vi mennesker beriges i mødet med kunst, og kunst opfordrer folk til at reflektere, hvilket er et grundlæggende vilkår, når der skal tænkes nye tanker.

Kunst gør livet større, og nye tanker og muligheder, som skaber resultater, kan vokse frem i et miljø, hvor den frie idéudvikling mødes i dialog med andre mennesker. Kunsten og kunstneren bidrager til oplevelser, læring, inspiration og resultater. Kunstnere har unikke vinkler som bidrager til at udfordre og nytænke.